VIGTIGT: Strømmen er tilkoblet og køleskabet er tændt. Elforbrug afregnes ved afrejse. El aflæsning er nødvendig, måleren der skal aflæses er placeret i køkkenskabet tættest på hoveddøren. Noter tallet i den udleverede velkomstfolder eller tag et billede af måleren både ved ankomst og afrejse. Velkomstfolderen/billedet skal medbringes i receptionen ved check ud.
Indtjekning fra kl. 15.00 på ankomstdagen
Udtjekning senest kl. 11.00 på afrejsedagen
Åbningstider i receptionen kan ses i vores kalender for åbningstider her.
Ankommer du uden for receptionens åbningstid, kan du hente nøglen og kort i vores pengeboks. Kode og information vedrørende dette, udsendes kort inden ankomst på mail.
Ved behov for en ekstra nøgle til villaen, kan denne afhentes i receptionen. Sammen med nøglen til villaen sidder et blåt chipkort. Chipkortet fungerer som bomkort ved ind- og udkørsel samt som adgangskort til aktivitetshuset PlayZone, GameZone, Fitness samt Pool & Spa. Alle nævnte aktiviteter er inkluderet i opholdet, kortet skal blot holdes op foran kortlæseren for at få adgang. Du kan altid få flere kort tilknyttet dit ophold.
Oplever du fejl, mangler eller andet utilfredsstillende ved ankomst til villaen, bedes du henvende dig til receptionen hurtigst muligt, så vi kan rette op på eventuelle fejl og mangler.
Ved ferievillaen forefindes jeres egen udendørs spa. Vi sørger for rengøring og kemikalier, så du blot skal nyde spa’en. Husk at lægge låget på så snart du er færdig med at bruge den, både af hensyn til energiforbrug, men også for at undgå at kloren forsvinder fra spa’en for hurtigt.
På siden af spa’en er der et panel, hvor du kan justere de forskelllige dyser og lys. Tjek gerne at spa’en har den ønskede temperatur ved ankomst, så vi hurtigst muligt kan løse eventuelle problemer. Spa’en er normalt forvarmet ved ankomst til ca. 38 grader.
Det er normalt at spa’en periodisk starter, da vandet løbende automatisk bliver renset. Det er derfor heller ikke tilladt at slukke for spa’en ved sikringerne/afbryderne.
Uden for vintersæsonen finder du en udendørs bruser ved ferievillaen. Benyt venligst denne efter en tur på stranden eller i spa’en, så du undgår sand og snavs i afløbet i badeværelset. Vi kan i øvrigt også anbefale et morgenbad under udebruseren. Du finder badekåber i villaen til fri afbenyttelse.
Det er IKKE tilladt at sætte affald på terrassen eller udenfor, da skovens dyr så kommer på besøg om natten, og spreder affaldet ud i området. Lige ved siden af ferievillaerne finder du en affaldsstation. Her kan du aflevere dit affald. Vær opmærksom på at affaldet skal sorteres i følgende kategorier:
Ved villaen findes en gasgrill. Oplever du at der mangler gas, skal du blot henvende dig til receptionen.
Der er fyldt bønner på espressomaskinen. Har I brug for at fylde maskinen op med flere kaffebønner, skal disse selv anskaffes.
Parkering er muligt foran villaen, der må parkeres to biler.
Får du gæster skal de parkere på det store parkeringsområde, hvor der betales efter gældende takster.
Du kan oplade din elbil når du overnatter på Feddet. Der er placeret ladestandere med type 2 stik foran Spa Lodge hytterne samt på parkeringspladsen foran receptionen. Det koster 4,50 kr. pr. kWh at lade, og du skal blot bruge dit chipkort til at betale med på standeren. Der skal, som en sikkerhed, indsættes 250 kr. på dit chipkort i receptionen, inden du kan lade. Bruger du ikke hele beløbet, refunderer vi naturligvis det, der er tilbage på kortet.
Af sikkerhedshensyn er det IKKE tilladt at bruge egen “mormor-lader”/ 230V lader til elbiler på Feddet Strand Resort.
Der forefindes en højstol samt en babyseng i ferievillaen. Ekstra højstol og babyseng kan ligeledes lejes. Det koster 25,- pr. døgn pr. højstol og 25,- pr. døgn pr. babyseng. Henvend dig i receptionen, så sørger vi for at tingene bliver placeret i din hytte.
Det er ikke tilladt at ryge i villaen. Overholdes dette ikke medfører det en bøde på 2000,- DKK.
Der er vaskemaskine samt tørretumbler i ferievillaen. Du skal selv medbrinige sæbe til vaskemaskinen. Vi anbefaler parfumefri vaskemiddel, så de der kommer efter jer, og evt. ikke tåler parfume, også kan benytte vaskemaskinen. Det er gratis at benytte vaskemaskinen. Der skal dog betales for strøm.
Bommene er åbne i tidsrummet 7.00 – 23.00. Hvis I ankommer til Feddet uden for dette tidsrum, henvises der til parkering på parkeringspladsen der er beliggende parallelt med indkørselsvej til Feddet, denne er åben 24 timer i døgnet. Hvis der mod forventning er brug for at få bommen op i tidsrummet 23.00 – 7.00 bliver der opkrævet et gebyr på 350 DKK. Dette gælder dog ikke ved akutte situationer.
Der er flere TV placeret i villaen. Det er muligt at se følgende kanaler: DR’s kanaler, TV2, TV3, 3+ samt vores egen infokanal.
Mangler en eller flere af disse kanaler, skal du lave en kanalsøgning på TV’et.
Dette gøres på følgende måde:
Ved akut brug for hjælp udenfor vores åbningstid, kan vi kontaktes på 56725206.
Ved afrejse skal inventar og møbler sættes på plads. Villaen ryddes op, opvask sættes i opvaskemaskinen og denne startes, skraldespande tømmes og skraldet afleveres ved skraldespandene placeret udenfor og til højre for villaen.
På afrejsedagen skal villaen forlades senest kl. 11.00. Det er muligt at benytte faciliteter som GameZone, PlayZone samt Pool & Spa på afrejsedagen, også efter kl. 11.00, meddel det i receptionen ved check ud. Biler kan gratis parkeres på strandparkeringen på afrejsedagen.
Du kan også vente med at tjekke ud indtil senest kl. 16.00. Dog kun hvis der ikke er andre der ankommer til enheden samme dag, spørg venligst i informationen. Dette gælder kun uden for skolernes ferie.
Køkken
Opvaskemaskine, køleskab, vinkøleskab frys, ovn, kogeplader, espressomaskine, service m.m.
Stue/køkken med udgang til stor udendørs terrasse
Bord og stole, sovesofa, lille bord, højstol, biopejs
Badeværelse
Dobbelt Brusebad, toilet og håndvask og vaske/tørremaskine
Soveværelse 1
1 x dobbeltseng 180 x 200 cm, skab og TV
Soveværelse 2 (på 1. sal)
1 x dobbeltseng 180 x 200 cm (2 enkeltsenge af 90 x 200 cm)
Skab, kommode, TV, Tremmeseng og puslepude
Soveværelse 3 (på 1. sal)
1 x dobbeltseng 180 x 200 cm (2 enkeltsenge af 90 x 200 cm)
Skab, kommode og TV
Stor udendørs terrasse
1 x havebord, 8 x stole, 1 x parasol, loungemiljø med sofaer og bord, udespa. Desuden forefindes puder og dyner – sengetøj/lagen, håndklæder og viskestykker skal medbringes eller lejes i Informationen.
6 x Mountainbikes + 2 SUP boards