Spa Mobilehome

Velkommen i et Spa Mobilehome

Strømaflæsning:

Strømmen er tilkoblet og køleskabet er tændt. Elforbrug afregnes ved afrejse. De første 20 kWh pr. døgn er dog inkluderet i prisen. El aflæsning er nødvendig, måleren der skal aflæses, er placeret på væggen til højre i opholdsrummet. Noter tallet i den udleverede velkomstfolder eller tag et billede af måleren både ved ankomst og afrejse. Velkomstfolderen/billedet skal medbringes i receptionen ved check ud. 

Herunder finder du de vigtigste informationer om dit mobilehome. Læs dem godt igennem inden du ankommer, eller så snart du er ankommet.

Vigtig information under dit ophold:

Ved behov for en ekstra nøgle til udlejningsenheden, kan denne afhentes i receptionen. Sammen med nøglen til vores mobilehome sidder et blåt chipkort. Chipkortet fungerer som bomkort ved ind- og udkørsel samt som adgangskort til aktivitetshuset PlayZone, GameZone og fitness, som alle er gratis aktiviteter. Kortet skal blot holdes op foran kortlæseren. Du kan altid få flere kort tilknyttet dit ophold.

Oplever du fejl, mangler eller andet utilfredsstillende ved ankomst til udlejningsenheden, bedes du henvende dig til receptionen hurtigst muligt, så vi kan rette op på eventuelle fejl og mangler.

I dit mobilehome forefindes en effektiv varmepumpe.

Varmepumpen er en billig varmekilde, der hurtigt kan varme op. Du skal dog være opmærksom på at der går nogle minutter fra varmepumpen tændes indtil den begynder at varme.

Ønskes hytten afkølet, er dette også muligt med varmepumpen. Husk dog at lukke døre og vinduer for at minimere omkostningerne til strøm.

Ved hytten forefindes jeres egen udendørs spa. Vi sørger for rengøring og kemikalier, så du blot skal nyde spa’en. Husk at lægge låget på så snart du er færdig med at bruge den, både af hensyn til energiforbrug, men også for at undgå at kloren forsvinder fra spa’en for hurtigt.

På siden af spa’en er der et panel, hvor du kan justere de forskelllige dyser og lys. Tjek gerne at spa’en har den ønskede temperatur ved ankomst, så vi hurtigst muligt kan løse eventuelle problemer. Spa’en er normalt forvarmet ved ankomst til ca. 38 grader.

Det er normalt at spa’en periodisk starter, da vandet løbende automatisk bliver renset. Det er derfor heller ikke tilladt at slukke for spa’en ved sikringerne/afbryderne.

Parkering er muligt direkte ved dit mobilehome. Der må parkeres én bil pr. mobilehome. 

Har du to biler med, eller har du behov for at køre uden for bommens åbningstid, kan der også parkeres gratis på det store parkeringsområde, hvis du henvender dig i receptionen, hvor vi kan indtaste din bils nummerplade. Herefter vil bommen automatisk åbne når du kører ind og ud af parkeringsområdet, uden brug af billet. Det er muligt at få op til 2 biler tilmeldt.

Parkeringspladsen er åben 24 timer i døgnet. 

Får du dagsgæster kan de ligeledes parkere på parkeringsområdet langs vejen, hvor der kan betales efter gældende takster. 

Du kan oplade din elbil når du overnatter på Feddet. Der er placeret ladestandere med type 2 stik foran Spa Lodge hytterne samt på parkeringspladsen foran receptionen. Det koster 4,50 kr. pr. kWh at lade, og du skal blot bruge dit chipkort til at betale med på standeren. Der skal, som en sikkerhed, indsættes 250 kr. på dit chipkort i receptionen, inden du kan lade. Bruger du ikke hele beløbet, refunderer vi naturligvis det, der er tilbage på kortet.

Af sikkerhedshensyn er det IKKE tilladt at bruge egen “mormor-lader”/ 230V lader til elbiler på Feddet Strand Resort.

Du skal selv medbringe sengelinned, viskestykke og håndklæde. Det er dog muligt at leje en linnedpakke bestående af ét lagen, sengetøj samt et håndklæde. Linnedpakken kan lejes ved henvendelse i receptionen. Prisen er 75,- pr. pakke.

Højstol og babyseng kan lejes. Det koster 25,- pr. døgn pr. højstol og 25,- pr. døgn pr. babyseng. Henvend dig i receptionen, så sørger vi for at tingene bliver placeret i din hytte.

Ved hytten findes en gasgrill. Oplever du at der mangler gas, skal du blot henvende dig til receptionen.

Det er IKKE tilladt at sætte affald på terrassen eller udenfor, da skovens dyr så kommer på besøg om natten, og spreder affaldet ud i området. Når du skal af med dit affald, skal du forbi vores miljøstation, som er placeret tæt på minigolfbanen. Miljøstationen har nr. 12 på pladskortet.

Vær opmærksom på at affaldet skal sorteres i følgende kategorier:

  • Restaffald
  • Madaffald
  • Blød/hård plast og mad- og drikkekartoner
  • Papir og småt pap
  • Metal
  • Glas

Se den fulde sorteringsvejledning her.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs. Overholdes dette ikke medfører det en bøde på 2000,- DKK.

Der er placeret vaskemaskiner samt tørretumblere i servicebygningerne. Du skal selv medbringe vaske- og skyllemiddel. Det koster 30,- for en vask på 40 grader, samt 40,- for en vask på 60 grader. Tørretumblerne koster 1,- pr. minut.

Maskinerne modtager 1, 2, 5 samt 10-kroner. Der kan veksles i receptionen.

Adgang til vaskeriet sker ved brug af dit adgangskort. Der er åbent 24 timer i døgnet.

Bommene er åbne i tidsrummet 7.00 – 23.00. Hvis I ankommer til Feddet uden for dette tidsrum, henvises der til parkering på strandparkeringen, som er åben 24 timer i døgnet. Hvis der mod forventning er brug for at få bommen op i tidsrummet 23.00 – 7.00 bliver der opkrævet et gebyr på 350 DKK. Dette gælder dog ikke ved akutte situationer.

Åbningstider samt aktiviteter kan ses i vores aktivitetskalender på feddet.dk samt på app.feddet.dk.

Der er TV i hytten, hvor det er muligt at se følgende kanaler: DR’s kanaler, TV2, TV3, 3+ samt vores egen infokanal.

Ved akut brug for hjælp udenfor vores åbningstid, kan vi kontaktes på 56725206.

Check ud

Ved afrejse skal inventar og møbler sættes på plads. Dit mobilehome ryddes op, opvask sættes i opvaskemaskinen og denne startes, skraldespanden tømmes og skraldet afleveres ved miljøstationen.

På afrejsedagen skal hytten forlades senest kl. 11.00. Det er muligt at benytte faciliteter som GameZone, PlayZone, fitness samt Pool & Spa på afrejsedagen, også efter kl. 11.00, meddel det i receptionen ved check ud. Biler kan gratis parkeres på parkeringspladserne på afrejsedagen.
Du kan også vente med at tjekke ud indtil senest kl. 16.00. Dog kun hvis der ikke er andre der ankommer til enheden samme dag, spørg venligst i receptionen. Dette gælder kun uden for skolernes ferie.

Dit mobilehome indeholder:

Indretning

Stue og køkken
Sovesofa, spisebord, 4 stole, fladskærms-tv, ovn, køle/fryseskab, opvaskemaskine, kogeplader.

Badeværelse
Brusebad og toilet.

Værelse 1
Dobbeltseng, skab til opbevaring.

Værelse 2
2 x enkeltsenge med mulighed for sammenkobling, køjeseng til max. 70 kg, skab til opbevaring.

Sydvendt terrasse
Loungesæt med sofa + 2 stole, havebord, 6 stole, gasgrill med gas, udendørs spa, 2 liggestole, terrassevarmer, parasol.