Strømaflæsning:
Strømmen er tilkoblet. El- og gasforbrug er inkluderet i dit allerede indbetalte beløb.
Herunder finder du de vigtigste informationer om udlejningsvognen. Læs dem godt igennem inden du ankommer, eller så snart du er ankommet.
Sammen med nøglen til campingvognen sidder et blåt chipkort. Chipkortet fungerer som bomkort ved ind- og udkørsel samt som adgangskort til aktivitetshuset PlayZone, GameZone, Pool & Spa og fitness, som alle er gratis aktiviteter. Kortet skal blot holdes op foran kortlæseren. Du kan altid få flere kort tilknyttet dit ophold.
Toilettet i vognen må gerne benyttes. Vi anbefaler at det bruges som nødtoilet/nattoilet, for at det ikke skal tømmes så ofte.
Hvis toiletlampen lyser skal toilettet tømmes. Det klarer vores rengøringspersonale. Scan QR koden der hænger på toilettet og udfyld formularen, så tømmer vi det så hurtigt som muligt.
Badet i vognen må IKKE benyttes.
I en af vores store moderne servicebygninger, finder I både toilet og bad samt vaskeri. Toiletter samt baderum er åbne 24 timer i døgnet og kræver ikke adgang med kort. Det er gratis at benytte baderummene, men ønsker du mere plads kan du benytte vores familiebaderum. Det koster 1 point at benytte familiebaderummene, som indeholder dobbeltbruseniche, håndvaske, hårtørrer samt toilet. Point og pointpakker kan købes i receptionen.
På terrassen findes jeres helt eget private spa. Temperaturen er ca. 38 grader, og vi sørger for at holde det rent og tilsætte det nødvendige under jeres ophold. I skal derfor blot nyde spa’en, og ikke tænke på rengøring eller vedligehold. Det er derfor også vigtigt at i IKKE slukker helt for spa’en, da cirkulationspumpen derfor ikke vil køre.
Efter en tur i spa’en anbefaler vi en tur under en bruser for at vaske kloren af kroppen. Det samme gælder også inden i hopper i spaen, for at mindske mængden af nødvendig klor i vandet.
I campingvognen forefindes både Truma elvarme og gulvvarme. Har du spørgsmål til hvordan det fungerer, så henvend dig til vores reception.
I forteltet forefindes en varmeovn der kører på gas. Hvis du har brug for en ny flaske, kan denne ombyttes gratis i receptionen.
Der er påfyldt vand på vognen, men hvis der kommer til at mangle vand, er der placeret en vandkande i gaskassen (den sidder udvendigt ved trækket og åbnes med nøglen til vognen). Der kan hentes vand ved nærmeste vandpost, som påfyldes på bagsiden af vognen.
Gassen til vognen tændes/slukkes ligeledes i kassen ved trækket.
Oplever du fejl, mangler eller andet utilfredsstillende ved ankomst til campingvognen, bedes du henvende dig til receptionen hurtigst muligt, så vi kan rette op på eventuelle fejl og mangler.
Parkering er muligt ved campingvognen, der må parkeres én bil pr. vogn.
Har du to biler med, eller har du behov for at køre uden for bommens åbningstid, kan der også parkeres gratis på det store parkeringsområde, hvis du henvender dig i receptionen, hvor vi kan indtaste din bils nummerplade. Herefter vil bommen automatisk åbne når du kører ind og ud af parkeringsområdet, uden brug af billet. Det er muligt at få op til 2 biler tilmeldt.
Parkeringspladsen er åben 24 timer i døgnet.
Får du dagsgæster kan de ligeledes parkere på parkeringsområdet, hvor der kan betales efter gældende takster.
Du kan oplade din elbil når du overnatter på Feddet. Der er placeret ladestandere med type 2 stik foran Spa Lodge hytterne. Det koster 4,50 kr. pr. kWh at lade, og du skal blot bruge dit bomkort til at betale med på standeren. Der skal, som en sikkerhed, indsættes 250 kr. på dit bomkort i receptionen, inden du kan lade. Bruger du ikke hele beløbet, refunderer vi naturligvis det, der er tilbage på kortet.
Du skal selv medbringe sengelinned, viskestykke og håndklæde. Det er dog muligt at leje en linnedpakke bestående af ét lagen, sengetøj samt et håndklæde. Linnedpakken kan lejes ved henvendelse i receptionen. Prisen er 75,- pr. pakke.
Højstol og babyseng kan lejes. Det koster 25,- pr. døgn pr. højstol og 25,- pr. døgn pr. babyseng. Henvend dig i receptionen, så sørger vi for at tingene bliver placeret i din hytte.
Ved udlejningsvognen findes en gasgrill. Oplever du at der mangler gas, skal du blot henvende dig til receptionen.
Det er IKKE tilladt at sætte affald udenfor, da skovens dyr så kommer på besøg om natten, og spreder affaldet ud i området. Når du skal af med dit affald, skal du forbi vores miljøstation, som er placeret tæt på minigolfbanen. Miljøstationen har nr. 12 på pladskortet.
Vær opmærksom på at affaldet skal sorteres i følgende kategorier:
Det er ikke tilladt at ryge i hverken vogn eller fortelt. Overholdes dette ikke medfører det en bøde på 2000,- DKK.
Der er placeret vaskemaskiner samt tørretumblere i servicebygningerne. Du skal selv medbringe vaske- og skyllemiddel. Det koster 30,- for en vask på 40 grader, samt 40,- for en vask på 60 grader. Tørretumblerne koster 1,- pr. minut.
Maskinerne modtager 1, 2, 5 samt 10-kroner. Der kan veksles i receptionen.
Adgang til vaskeriet sker ved brug af dit adgangskort. Der er åbent 24 timer i døgnet.
Bommene er åbne i tidsrummet 7.00 – 23.00. Hvis I ankommer til Feddet uden for dette tidsrum, henvises der til parkering på parkeringspladsen der er beliggende parallelt med indkørselsvej til Feddet, denne er åbne 24 timer i døgnet. Hvis der mod forventning er brug for at få bommen op i tidsrummet 23.00 – 7.00 bliver der opkrævet et gebyr på 350 DKK. Dette gælder dog ikke ved akutte situationer.
Åbningstider samt aktiviteter kan ses i vores aktivitetskalender på feddet.dk samt på app.feddet.dk.
Vognen indeholder ikke et TV.
Ved akut brug for hjælp udenfor vores åbningstid, kan vi kontaktes på 56725206.
Ved afrejse skal inventar og møbler sættes på plads. Udlejningsvognen skal ryddes op, opvask fjernes, skraldespande tømmes og skraldet afleveres ved miljøstationen.
Spildevandstanken, som er placeret under vognen, skal tømmes. Dette gøres ved det kemiske udslag i servicebygningen.
På afrejsedagen skal vognen forlades senest kl. 11.00. Det er muligt at benytte faciliteter som GameZone, PlayZone samt Pool & Spa på afrejsedagen, også efter kl. 11.00, meddel det i receptionen ved check ud. Biler kan gratis parkeres på parkeringspladsen på afrejsedagen.
Du kan også vente med at tjekke ud indtil senest kl. 16.00. Dog kun hvis der ikke er andre der ankommer til enheden samme dag, spørg venligst i informationen. Dette gælder kun uden for skolernes ferie.
Indretning
Vognen
3 x køjesenge, dobbeltseng, sovesofa, rundsiddegruppe (kan opredes til to ekstra sengepladser) spisebord, fladskærms-tv, køle/fryseskab, kogeplader.
Badeværelse
Bad som IKKE må benyttes. Toilettet må gerne benyttes. Vi anbefaler at bruge det som nødtoilet/nattoilet.
Isabella Villa fortelt med fast gulv
Bord, 4 stole, loungesæt med sofa, bord og 2 stole, køle/fryseskab, bordovn, gasovn.
Veranda (overdækket)
Gasgrill med gas.